KontaktSitemapUdskriv siden

Hæderslegater 2009

Skibsteknisk Selskabs Fonds Hæderslegat tildelte i foråret 2009 til 3 skibsingeniørstuderende hver kr. 6.000

I foråret 2009 er Fondens Hæderslegat tildelt tre skibsingeniørstuderende. Ingrid Marie Vincent Andersen beskæftiger sig med udvikling af miljøstrategi i et rederi på grundlag af en beskrivelse af de miljømæssige problemer og løsningsmuligheder for rederiet. Hovedformålet med projektet e, der udføres i samarbejde med rederiet DFDS, har været opstilling af en langsigtet miljøstrategi, hvor mulige miljøtiltag identificeres og sammenholdes med omkostningerne, for således at opnå et økonomisk billede af de forventede miljøtiltag.
Janus Joensen og Martin Frederik Rasmussen beskæftiger sig i deres projekt med vekselvirkningen mellem skib og propeller og vigtigheden af, at kunne beregne strømforholdene nøjagtigt med en arbejdende propel og dermed forudsige medstrøms- og sugningsskoefficienter og den rotative virkningsgrad. Projektet udføres i samarbejde med firmaet FLOWTECH i Göteborg, der har udviklet det til formål benyttede beregningsprogram.

På billedet er vist de tre DTU-studerende som har modtaget Skibsteknisk Selskabs Fonds Hæderslegat. Fra højre mod venstre Janus Joensen, Martin Frederik Rasmussen, Ingrid Marie Vincent Andersen samt yderst til venstre lektor Poul Andersen.

Produced by Adapt A/S