KontaktSitemapUdskriv siden

Hæderslegater 2012

Skibsteknisk Selskabs Fonds hæderslegat er tildelt Dennis Ingham for engagement og flot arbejde.

Skibsteknisk Selskabs Fonds hæderslegat er blevet tildelt Dennis Ingham, DTU, som ses til højre på fotoet med Skibsteknisk Selskabs Fonds formand Claus Kruse.

 

Dennis Ingham er netop i gang med sit kandidatspeciale omhandlende estimering af et skibs relative kurs i forhold til bølger. Analysen, som ligger til grund for estimeringen, baseres på responsmålinger foretaget på skibet, og det er hensigten at kunne foretage analysen, mens skibet gør fart i en operationel situation. Såfremt det er muligt at estimere et skibs relative retning til bølgerne, vil denne information være et værdifuldt input til beslutningsstøttesystemer, som rådgiver skibets besætning omkring kurs og fart med henblik på sikkerhed og brændstofforbrug. Dennis Ingham udfører sit speciale ved Sektionen for Skibe, Kyster og Konstruktioner (SKK) på DTU Mekanik med lektor Ulrik Dam Nielsen som vejleder. Specialeperioden løber fra primo oktober, 2011, til primo marts, 2012.
Dennis Ingham har gennemført en række kurser udbudt fra SKK med et godt resultat, og har gennem alle kurser udvist et stort engagement for den maritime gren. Dette engagement har Dennis videreført til sit kandidatspeciale studie.

Produced by Adapt A/S