Vedtægter
VEDTÆGTER for SKIBSTEKNISK SELSKABS FOND
- Navn og hjemsted
- Fonden, der er erhvervsdrivende fond, skal bære navnet Skibsteknisk Selskabs Fond.
- Fondens hjemsted er Københavns kommune.
- Fondens stifter er foreningen Skibsteknisk Selskab.
- Kapital
- Fondens grundkapital udgør kr. 300.000,00 .
- Formål
- Fondens formål er at drive virksomhed til udbredelse af skibsteknisk viden, herunder at yde støtte til enkeltpersoner, der ønsker at uddanne sig inden for det skibstekniske fagområde og til videnskabelig forskning eller anden udvikling inden for skibsteknik.
- I øvrigt er fondens formål at yde støtte til samfundsmæssige og andre formål, der relaterer sig til skibsbygning og skibsfart.
- Bestyrelsen
- Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 3-9 medlemmer.
- Medlemmer af bestyrelsen vælges blandt medlemmerne af bestyrelsen for foreningen Skibsteknisk Selskab, således at de i bestyrelsen deltagende foreninger er ligeligt repræsenteret. Herudover er den til enhver tid værende generalsekretær for foreningen Skibsteknisk Selskab fast medlem af bestyrelsen. Endelig vælger bestyrelsen et yderligere medlem, der skal være uvildig og uafhængig af foreningen Skibsteknisk Selskab.
- Bestyrelsen vælges for en periode af 3 år, idet funktionsperioden følger fondens regnskabsår. Genvalg kan finde sted, idet højst halvdelen af bestyrelsen må være på valg samtidig.
- Sker der afgang af bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, skal suppleringsvalg finde sted i overensstemmelse med ovennævnte pkt. 4.2.
- Fonden er forpligtet til at underrette fondsmyndigheden om bestyrelsens sammensætning og ændringer hertil.
-
- Bestyrelsen vælger ved almindelig stemmeflerhed sin formand og fastsætter selv sin forretningsorden, der for at være gyldig skal godkendes af den samlede bestyrelse.
- Der føres protokol over de stedfundne forhandlinger.
-
- Bestyrelsen repræsenterer fonden i enhver henseende under iagttagelse af de i fondens vedtægter fastlagte retningslinier.
- Bestyrelsen har til opgave nøje at følge fondens økonomiske drift samt at påse, at bogholderi og regnskabsvæsen er i forskriftsmæssig orden, ligesom bestyrelsen skal påse, at det for fonden lagte budget nøje overholdes. Bestyrelsen er ansvarlig for behørig aflæggelse af årsrapport.
-
- Bestyrelsens formand skal sørge for, at bestyrelsen afholder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
- Møde afholdes, når et bestyrelsesmedlem eller fondsmyndigheden forlanger det.
- Indkaldelse til møder sker med mindst 8 dages varsel under angivelse af dagsorden. I påtrængende tilfælde kan 8 dages varslet dog forkortes.
-
- Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
- Bestyrelsen træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt samtlige medlemmer af bestyrelsen, idet hvert medlem har én stemme.
- I tilfælde af stemmelighed skal formanden for bestyrelsen tillægges to stemmer, og i tilfælde af stemmelighed ved formandsvalg, skal foreningen Skibsteknisk Selskabs generalsekretær tillægges to stemmer.
-
- Følgende beslutninger i bestyrelsen kræver enstemmighed:
- Ændringer af fondens vedtægter.
- Beslutninger i forbindelse med foreningen Skibsteknisk Selskabs ophør, jf. de i nedennævnte pkt. 16 anførte bestemmelser.
- Beslutning om fondens ophør i overensstemmelse med nedennævnte pkt. 17.
- Beslutning om ændring af fondens vedtægter kræver fondsmyndighedens godkendelse.
- Følgende beslutninger i bestyrelsen kræver enstemmighed:
- Overskudsanvendelse:
- Bestyrelsen tager beslutning om uddeling af det i henhold til årsrapporten fremkomne overskud, idet der af nettooverskuddet fortages en rimelig henlægges til konsolidering af fonden. Det herefter fremkomne nettooverskud anvendes i henhold til fondens formål, jf. ovennævnte pkt. 3.
- Formue:
- Ved forvaltning af fondens midler skal bestyrelsen iagttage, at midlerne under stadig hensyntagen til størst muligt afkast med mindst mulig risiko anbringes i enten børsnoterede danske eller udenlandske obligationer, der skal registreres i fondens navn, eller ved indskud på indlånskonto i bank, sparekasse eller på giro.
- Hæftelser:
- Fonden hæfter alene med sin formue for de forpligtelser, som bestyrelsen lovligt pådrager fonden.
- Tegningsret:
- Fonden tegnes af den samlede bestyrelse eller af bestyrelsesformanden i forening med et bestyrelsesmedlem.
- Regnskab og revision:
- Fondens regnskabsår er kalenderåret.
- Fondens årsrapport skal revideres af en eller flere af bestyrelsen valgte statsautoriserede eller registrerede revisorer. Den reviderede årsrapport skal behandles af bestyrelsen inden den 1. april i det efterfølgende år, og bestyrelsen skal godkende og underskrive årsrapporten.
-
- Det påhviler bestyrelsen uden ugrundet ophold efter behandlingen af årsrapporten at indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
- Ophævelse af foreningen Skibsteknisk Selskab:
- Såfremt foreningen Skibsteknisk Selskab indstiller sin virksomhed, skal den siddende bestyrelse i fonden træffe de heraf følgende nødvendige dispositioner vedrørende bestyrelsens sammensætning til videreførelse af fonden og dens formål, som defineret i nærværende vedtægter.
- Det skal iagttages, at ingen enkelt af de i foreningen Skibstekniske Selskab repræsenterede foreninger skal kunne få kontrollerende indflydelse på fonden, dens beslutninger eller dens formue.
- Bestyrelsen kan søge fonden videreført gennem samarbejde med ledelsen af andre søfartsorienterede foreninger, institutioner eller lignende, der skal kunne indtræde i bestyrelsen.
- Ophævelse af fonden:
- Fonden kan bringes til ophør, når bestyrelsen enstemmigt beslutter, at fondens formål som defineret i ovennævnte pkt. 3 ikke længere kan opfyldes på en meningsfyldt måde.
- Ved fondens ophævelse skal den eventuelle nettokapital, der derved fremkommer, efter indstilling fra den sidst afgåede bestyrelse og efter godkendelse af fondsmyndigheden og Justitsministeriet anvendes til samfundsgavnlige formål, der i videst muligt omfang relaterer sig til udbredelse af skibsteknisk viden, subsidiært til skibsfart.
- Fondens formue må ingensinde overdrages til en eller flere af de i foreningen Skibsteknisk Selskabs bestyrelse eller fondens bestyrelse repræsenterede foreninger, institutioner eller sammenslutningen heraf.
Således vedtaget på bestyrelsesmøde afholdt den 31. maj 2005.
Bestyrelsen:
|
Bent Rasmussen |
Niels Jessen |
|
T. Funder |
Poul Andersen |
|
Per Winther Christensen |
Hans Otto Holmegaard Kristensen |




